Koncerter & Arrangementer
På Aarhus Bryghus afholder vi regelmæssigt koncerter og andre former for festlige arrangementer. De festlige arrangementer består bl.a. af vores egen lille ølfestival, men falder også ofte sammen med danske samt internationale højtider.
Det er vores undskyldning for at invitere dig ud på bryghuset.
Koncerter
Vi elsker en god koncert. Dygtige musikere og kolde fadøl, sørger altid for god stemning i vores besøgslokale, som kan rumme 82 personer til en almindelig koncert. Koncerterne afholdes typisk om lørdagen i tidsrummet kl. 14 – 18.
Koncerterne på Aarhus Bryghus varierer meget, men fælles for dem er højt humør, kollektiv sang, og skålen frem og tilbage mellem bordene.
Se video
Se kommende koncerter her:
Øl & Hygge
Øl & Hygge er Aarhus Bryghus’ svar på en ølfestival, som afholdes én gang årligt i foråret. Vi inviterer typisk 10 – 12 mikrobryggerier, som medbringer eget øl, hvor man som gæst kan købe smagsprøver hos dem.
Øl & Hygge er en ølfestival i øjenhøjde, hvor du som gæst kan udvide din øl-horisont. Der findes ingen dumme øl-relateret spørgsmål, og som det står i arrangementets titel, så skal vi bare hygge os.
De seneste år har det været en hyggelig dag, hvor vi har samlet 500-600 glade øl folk med hang til humle.
Øl & Hygge afholdes altid første lørdag efter påske. Følge med på
Arrangementer ved højtider
I Danmark er vores øl-kultur tæt knyttet til de forskellige højtider samt traditioner, som vi har i landet. På Aarhus Bryghus fejrer vi J-dag i fredagsbaren den første fredag i november med fri entré.
Vi synes heller ikke, at fastelavn kun skal være for de små, derfor afholder vi ‘Tøndeslagning for voksne’. Det går ud på, at vi sammen slår en 220 liters tønde i stykker, mens vi drikker nogle øl og får et måltid mad. Til arrangementer som dette er der betalt entré, og du kan finde billetsalget herunder.